Personlig udvikling – at gå tilbage eller frem?

Personlig udvikling – at gå tilbage eller frem?

Av av jeg har flyttet mig en smule. Skal det gøre ondt? Og hvor ondt skal det gøre at arbejde med personlig udvikling?

Det her er en fortælling (eller i hvert fald noget af den) om starten på min personlige udvikling. At vove mærke efter at der findes noget mere.

At vove bevæge sig derud, hvor det meste er usikkert og så alligevel helt naturligt. At vove at prøve de nye riller i grammofonpladen i stedet for at spille den samme melodi.

Min udvikling startede med en clairvoyant
Ja jeg ved godt, at vi udvikler os hele livet, men det jeg ser som min udvikling/rejse/opvågning var i efteråret for år siden, da jeg helt tilfældigt snakkede med en clairvoyant. Denne samtale var lige det, jeg havde ventet på, og det gjorde mig så glad indeni.

Fra at redde verden til at redde mig selv
Lidt naivt troede jeg, at nu ville der komme fart på alle punkter af mit liv, og at jeg endelig kunne komme til at redde verden. Men nej sådan gik det ikke. Hvad jeg først indså senere var, at jeg skulle redde mig selv – eller nærmere sagt finde mig selv.

Det lyder ganske frelst ‘at redde sig selv’, så her forklarer jeg nærmere, hvad de sidste år har handlet om:

at slippe forventninger til hvad der skal ske i fremtiden

at lære at være tålmodig

at lære at livet ikke skal overleves

at lære at livet skal nydes og leves

at lære at være mig og ikke bare mor eller partner

at nyde det, der sker nu og her

og en masse masse mere som har gjort det til en af de mest spændende rejser i mit liv som endnu ikke er færdig.

Udvikling – stå stille og mærke mig selv
Jeg har aldrig tænkt over, om det ville gøre ondt at udvikle mig, da jeg altid har elsket forandring og at der skete noget i mit liv.

Jeg har fx altid haft forskellige frisurer og været hurtig til at tage beslutninger. Hele dette mindset er også blevet sat på prøve de sidste par år, for hvad nu hvis jeg bare skal stå stille lidt? Og mærke efter? Hvordan føles det så at være mig?

For mig har det at udvikle mig ikke gjort ondt men derimod været en udfordring og træning i at gøre mindre og at være mindre. Kun ved at gøre mindre kan jeg mærke, hvad min krop og jeg virkelig behøver og vil have.

Kun ved at gøre mindre undgår jeg at servicere og opfylde alle andres behov og dermed blive i stand til at opfylde mine egne behov.

Jeg indså, at det desto mere jeg bookede ind i kalenderen og satte igang, desto mindre var jeg i stand til at lytte til min krop. Min fine sensitive krop, som allerede havde vakt min opmærksomhed ved at ikke kunne tåle hvede, gær og flere ting, talte allerede til mig, hvis jeg bare gad lytte efter.

Hvorfor har jeg tendens til at besvime?
Jeg indså, at jeg havde uhensigtsmæssig adfærd som:

hvorfor jeg går i panik, når jeg skal tale foran andre, når jeg ved, at jeg sikkert kommer til at bruge det

hvorfor jeg indeni kan føle mig usikker og ikke social,  når jeg kan tale med hvem som helst og andre opfatter mig som social?

hvad jeg har med mig fra min barndom og fx mine teenageår og mine forældres skilsmisse

hvorfor jeg har haft tendens til at besvime

og listen fortsætter men det vil jeg ikke trætte dig med.

Nej tak til tidligere begrænsninger og overbevisninger
Det er MIG, der skal gøre arbejdet. Det der med at mærke mig selv bliver endnu mere tydeligt og det næste års tid (og stadig) bruger jeg på at finde tilbage i min krop og lære den at kende. Lærer at stole på den og mærke mig selv.

Nye fortællinger – her startet eventyret
Mine egne fortællinger om den jeg er og hvorfor jeg er som jeg er, de får en ny klang. Mine egne fortællinger om mine overbevisninger og begrænsninger bliver sat på prøve.

Jeg indser jo, at disse fortællinger kun er sande, hvis jeg vil forblive i en vent/hold position og ikke arbejder med mig selv og min personlige udvikling. Jeg er jo selvfølgelig nysgerrig omkring, hvad der sker, hvis jeg arbejder mig ud af disse fortællinger og her starter eventyret.